Photos by: Bille Staalbo
Dette skriv er lavet for at forklare hvordan jeg laver TFP fotografering når tiden er til det.
Du kan få en ide om hvad jeg har lavet på dette link til mit galleri
Eller kigge under de forskellige kategorier.
Jeg bruger typisk en dags arbejde på et shoot, 3-4 timers fotografering og efterfølgende 3-6 timer på oprydning og redigering.
Derfor vil jeg gerne have enten nogle billeder, erfaring eller oplevelser ud af det.
Lige nu søger jeg modeller til location nu vejret er godt, og homeshoot for at prøve nyt udstyr af, samt opdatering af min portfolie.
Søger modeller inden for følgende:
Det rå look - gerne med en masse tusser, piercinger, SM eller lign.
Hest - Noget med strand og sol op/nedgang, hvis du har en hest.
Gravid - Leg med lys og kroppen, i studie eller skov
Boudoir i S/H - Leg med lys og kroppen, studie, home shoot, eller location.
Anderledes portrætter - alt andet end "skole-foto" portrætter. Har du en speciel hobby, eksotiske dyr, rollespil, karneval, eller arbejde som er lidt anderledes, som det kunne det være interesant at lave nogle billeder omkring.
Nationaldragt projekt - jeg er igang med at samle billeder af nationaldragter fra så mange lande som jeg kan, så kommer du fra et land hvor i har en nationaldragt uanset hvor, så vil jeg meget gerne skyde dig med den på.
Home shoot - vi skyder billeder hos dig, og dokumentere det ale "behind the scenes"
DINE IDEER - Har du en god ide, lad mig høre :)
Det er vigtigt for mig at du også kommer med dine ideer og ønsker til billeder og evt. location.
Hvis du har nogle ideer og ønsker så bliver shootet meget sjovere og kreativt for begge parter, og begge får nogle billeder ud af det som man ønsker og kan bruge i sin portfolio.
Find evt noget inspiration på nettet, eller denne FB side med mange typer modelbilleder www.facebook.com/groups/fvtemp/media
Her kan du finde lidt poseringer hvis du ønsker inspiration til dette HER
Jeg vil altid guide dig på dagen, men jo mere du selv posere, jo mere fokus kan jeg havde på at skyde billeder.
Af location bruger jeg ofte Faxe Kalkbrud eller Vemmetofte Kloster, da der er så mange muligheder samme sted.
Home-shoot foregår det hos dig, dog Max 40 Km fra Faxe, og er ideelt hvis du har noget som vil se godt ud på foto ( Store vinduer, anderledes møbler, et rødt hjem o.ling ) eller har mange tøj skifte vi skal gennem.
Jeg har en kasse med lidt tøj og props, men som udgangspunkt er TFP i dit eget tøj, makeup og hår opsætning.
Uanset hvilken billeder der bliver skudt på dagen, så bliver det altid aftalt i samarbejde hvad som må og kan bruges, og hvad som ikke skal offentligøres, du får som minimum det som kan bruges af begge.
Vigtigst, så skal det være en god oplevelse for begge parter, ønsker du referencer fra andre modeller er du velkommen til dette.
Hilsen Bille Staalbo
TFP - Hvad betyder TFP fotografering ?
TFP er en forkortelse for "Time for Pictures", oversat "Din tid i bytte for billeder"
Kort sagt handler det om, at fotograf og model bruger noget tid sammen og hjælper hinanden, så begge parter får nogle billeder ud af det, det betyder at der ikke er nogle penge involveret fra begges sider.
Hvorfor benytter man sig af TFP ?
Den bedste måde at blive bedre til nået her i livet, er at øve og øve og øve.
Med TFP får modellerne øvet at posere foran et kamera, og billeder til deres portfolio.
Fotograferne får øvet udstyr, teknikker og ideer, samt billeder til deres portfolio på nettet, som er deres udstillingsvindue.
Da både fotografer og modeller har brug for hinanden til at øve sig, så hjælper man hinanden med at blive bedre med TFP konceptet.
TFP er en rigtig god mulighed for at komme i gang med modelfotografering, og på den måde kan man finde ud af, om modelfotografering i det hele taget er noget en, og prøve at arbejde med forskellige fotografer.
TFP er ikke kun for begyndere, der findes mange rutinerede fotografer og modeller som benytter sig af TFP, og det er oftest når man ønsker at forny sig og afprøve nye teknikker, poseringer, stilarter m.m. eller eller hvis det kan bidrage til ens portfolio.
Betyder TFP så gratis fotografering og billeder?
Ja det kan man godt sige det er, det er de færreste der laver TFP hvis de ikke selv får noget ud af det.
TFP handler jo grundlæggende om, at begge parter får noget brugbart ud af det, af samme grund lytter jeg også til en models ønsker i forbindelse med et TFP shoot.
Normalt får du de billeder vi bliver enige om at jeg kan bruge.
Hvad med tøj og makeup ?
Modellen sørger typisk selv for makeup og tøj ved et TFP shoot
Ved betalt modelarbejde, er det som regel kunden som sørger for på selve dagen.
Skal man have en kontrakt med fotografen/modellen ?
ja, vi laver altid en aftale omkring brugen af billederne efterfølgende.
I en modelaftale er der typisk udstukket nogle retningslinier for hvor og hvordan billederne må bruges af begge parter, og oplysninger om hvad fotosessionen skal omfatte, f.eks. stilart, påklædning, lokation m.v.
Modelaftalen er én jeg har med eller sender inden, og som man udfylder i fællesskab, så man er enige om hvad den pågældende fotosession skal omfatte.
Jeg er en passioneret og dedikeret fotograf, der arbejder med video og film ved siden af mit hverv som behandler, Med Staalbo video og fotografering. er mit fokus er at skabe smukke og mindeværdige øjeblikke for mine kunder.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes